Foredrag om SKAM
Gratis foredrag i menighedshuset med Krista Korsholm Bojesen, som er psykolog og forfatter med speciale i skam.
Udover at være kendt for sin litteratur her under bogen Skam og “skamfri Zone” på sociale medier, er hun kendt fra at have være gæst i Hjernekassen på P1 med Peter Lund Madsen.
Skam fylder mere i vores hverdag end nogensinde. Vi føler os forkerte og utilstrækkelige.
Vi er gået fra en skyldkultur til en skamkultur. Vi har brug for at blive klogere på følelsen skam, så vi kan genkende den hos os selv og andre. Og vi har brug for at bruge nåden aktivt og konkret som modsvar til skamkulturen.”
Krista arbejder med at skabe rum for det svære og usigelige og hjælpe os til at komme tættere på hinanden og få det forkerte frem i det nådige lys.
Hun arbejder udfra tesen, at vi som mennesker har brug for at blive elskede - både fordi og på trods.
Her bruges nåden som det konkrete ståsted, vi alle har brug for.
Krista er god til at mixe mellem faglig, oplysende viden om, hvad følelser som skam og skyld er og forskellen mellem dem. Hendes måde at formidle på er i sig selv skam-opløsende, da hun er god til at inddrage erfaringer fra eget liv på en morsom og let måde, som man nemt kan spejle sig i.
Man kan tilmelde sig foredraget ved at sende en mail med navn og bopælssogn på mail: 7762@sogn.dk